"Riga Dimd" september 2001

Fra den 26. september til den 1. oktober deltog Trinitatis Kantori i kammerkorfestivalen "Riga Dimd 2001", som i år blev afholdt i anledningen af Rigas 800 års jubilæum. Rigas kultur departement og det lettiske kammerkor Ave Sol var værter for festivalen, som havde kor med fra Letland, Lithauen, Japan, Chelabinsk (Rusland) og Danmark. Turnéen blev sponseret af Internationalt Kultursekretariat, Politiken-fonden og Statens Musikråd.

Rejsen til Riga blev en oplevelsesrig tur med et meget kompakt program. Det var syvende gang at festivalen blev afholdt, og man kunne mærke at festivalledelsen havde stor erfaring med at løse alle de praktiske opgaver der er med at skulle huse, bespise og transportere 150 udenlandske deltagere. Det var utroligt at opleve så stor en gæstfrihed fra en befolkning, som ligger væsetligt under os i levestandard.

Koncertstederne i Riga havde alle smukke rum med velklingende akustik. Universitetets sal var rammen om åbningskoncerten torsdag den 27. september med folkemusik fra korenes hjemland. Det var festligt at se korene fra de baltiske lande opføre deres folkemusik i nationaldragter og små slagtøjsinstrumenter, og de russiske kor sang deres hjemlands i høj grad vemodige sange. Den japanske folkemusik havde en helt anderledes tonalitet sammenlignet med den europæiske musik tradition. Her blev vi introduceret til sang med mange glisader og forskellige former for hvisken og pust. Fremførelsen af musikken var overbevisende af et teknisk meget dygtigt "Yuuka choir" iført kimonoer. Under opførelsen gav nogle af de mandlige sangere sig til at danse en slags trommedans med specielle tørklæder om hovedet. De danske folkesange, "En yndig og frydefuld sommertid" og "Ak elskov" akkompagneret af "Ellena Restrupa" (Ellen Refstrup) kom til at stå i skarp kontrast hertil med deres lyriske og klangfulde stil. 

Efter åbningskoncerten var der buffet i det Lettiske Kulturhus. For at give de forskellige nationaliteter, som for de flestes vedkommende ikke havde noget fællessprog en chance for at være sammen uden ord, blev der spillet op til lettisk folkedans. Den mere end firsårige dirigent for Ave Sol koret var den der trådte for i dansen, og så var det bare om at hænge på med diverse trin. En ting er sikkert -  det er ikke hver dag at man oplever at danse lettisk folkedans med en lille japanerinde i kimono og klip klapper! Vi oplevede, at letterne generelt var gode til at feste og gerne stillede op med det ene undeholdende nummer efter det andet. De var altid friske på en leg eller en dans til de forskellige nachspiels efter koncerterne.

Det Lettiske Kulturhus var rammen for den anden koncert, som var delt op i to afdelinger, så hvert kor kunne få lov til at synge længere værker. Korene opførte nutidig musik af komponister fra deres eget land. En ting var desværre ikke lykkedes for arrangørerne. Der var ikke meget publikum til at høre festivalens to første koncerter, hvilket var ærgerligt, da det tekniske og musikalske niveau var meget højt. Det var utrolig inspirerende som korsanger at opleve så meget forskellig kormusik opført med så vidt forskellige udtryk.

På billedet til højre ses Rigas Domkirke, hvor afslutningskoncerten blev afholdt søndag den 30. september. De syv deltagende kor sang kirkemusik fra deres eget land, og som det sidste programpunkt på koncerten opførte de mere end tohundrede korsangere Peteris Vasks "Dona nobis pacem" med akkompagnement fra domkirkens orgel. Orglet er det tredjestørste i Europa og om fredagen den 28. september holdt vores egen "husorganist" Inge Bønnerup koncert i kirken med danske og franske orgelværker.

Der hersker næsten skisportsstemning over billedet til venstre, som er taget uden for restauranten Lido, som er en kæde, der serverer solid og veltilberedt mad fra det lettiske køkken. Der var dejligt i solen, som skinnede næsten alle dage på turen, men lige så snart man var i skyggen eller ikke stod i læ mærkede man den rå blæst og kulde, som kom den blæsende fra Sibiriens stepper. Kombineret med den ringe opvarmning af husene mange steder - og især på det vandrehjem vi boede på i Sovjetstil, gjorde det turen til lidt af en barskmandsoplevelse. Det var nu meget sundt at få sat sin egen tilværelse lidt i perspektiv!

For at give os mulighed for at se mere af Letland havde festivalen arrangeret en koncert for os i byen Talsi, som lå 120 km uden for Riga. Vi kørte i bus gennem et landskab med marker, men få kilometer før Talsi stoppede bussen foran en stejl skrænt, som var dækket af vinplanter. Den lokale guide forklarede os til vores store overraskelse at vi stod på det nordliste sted i verden, hvor der blev produceret vin. Desværre fik vi ikke mulghed for at smage årets høst, da denne for længst var blevet solgt til de lokale og turister.

I Talsi blev vi inviteret på frokost. Inden da var vi blevet udsat for et længere foredrag om byens stolthed Amenda, som var en tysk præst, der havde boet i byen og var noget særligt, fordi han havde kendt Beethoven. Byen var en lille provinsby og mindede om noget fra 50'ernes Danmark. Byens kor skulle give koncert sammen med os i landsbykirken, og efter at vi havde vænnet os til det kolde kirkerum og det halvfalske klaver lykkedes det at synge en smuk koncert med Ellen Refstrup som pianist. Det lokale kor opførte religiøs lettisk musik, som de sang smukt og velfraseret. Efter koncerten blev vi inviteret til brød og kage i forsamlingshuset, hvor de fortalte os, at de havde været på kortur til Danmark og Sverige. Man kunne virkelig glæde sig over den hjertevarme, vi var blevet modtaget med, da vi kørte tilbage til vandrehjemmet i Riga.

Der er ingen tvivl om at festivalen ikke var blevet gennemført uden en lang række frivillige hjælpere. Medlemmer fra de lettiske kor fungerede som guider for de udenlandske kor. De to unge piger Ilse og Arta, som begge synger i kammerkoret Fortius hjalp os igenem de praktiske opgaver på turen. Billedet er taget fra Frilandsmuseet uden for Riga, som vi besøgte en solbeskinnet søndag eftermiddag. Museet lå i et skovområde, hvor naturen mindede meget om Sverige. De mange landhuse fra forskellige tidsaldre var placeret rundt om i skoven, og medens vi gik rundt og så på husene fortalte museumsinspektøren om forskellige tiders byggestilarter. Vejret spillede lidt af en hovedrolle i at gøre denne udflugt til noget særligt og dagens overraskelse bestod i en gammel skægget gubbe, som demonstrerede trælegetøj fra gamle dage for os på underholdende vis.